Indhold:     Hvad er en banjo?   Min banjo   Banjoens omdømme   Banjovitser   Banjo under juletræet?   Banjohavenisser   Grin bare (Freddy Fræk)   Banjoboom?   Banjolinks og banjolyd   Kolofon     Klik på et plekter nedenfor for at returnere til toppen af siden   .. plink-plonk!

I mine unge dage morede det mig at spille banjo - men det går ikke i min nuværende stilling.

Hvad er en banjo?

Banjoen er et knipse-strengeinstrument, hvor resonanskroppen er en trommeagtig konstruktion med en membran spændt ud over en cirkulær ramme. Membranen kan være af naturskind eller af et syntetisk materiale. Strengene er normalt af stål, de dybeste strenge med bevikling. Banjohalsen (gribebrættet) er forsynet med bånd med sædvanlige halvtoneintervaller.

Banjoens urform er måske en halv kokosnøddeskal med et bambusskaft. En moderne banjo har en åben ramme af træ, kunststof eller metal. Rammen er oftest monteret i et skjold (en bagklædning, der vender ind mod banjospillerens krop) på en sådan måde, at lyden fra membranens bagside rettes fremad gennem passende åbninger mellem rammen og skjoldet.

Banjoer af høj kvalitet har en ramme drejet ud af støbt klokkebronze. I forhold til banjoer med træ- eller kunststoframme bliver både vægten, lydkvaliteten og prisen adskillige gange højere. Hvis man stadig ikke synes, at banjoen er dyr nok, kan man (uden at opnå nogen hørlige forbedringer!) betale ekstra for modeller med fantasifulde ornamenteringer. Specielt amerikanske traditioner byder på ædle træsorter med dekupørarbejde, forgyldning og ciseleringer af metaldelene og kunstfærdige perlemorsindlæg på gribebrættet.

Banjoer findes som så mange andre musikinstrumenter i forskellige varianter. De mest almindelige typer er udstyret med 4, 5, 6 eller 8 strenge:

	4-strenget banjo eller tenorbanjo er stemt i kvinter: C-G-d-a (som en bratsch). Tenorbanjoen spilles med plekter og benyttes typisk til akkord-akkompagnement i traditionel jazz eller folkemusik.
	5-strenget banjo er fx stemt g-D-G-H-d. Den øverste g-streng er kortere end de andre og fungerer ofte som en drone. Den 5-strengede banjo benyttes til fingerspil (med kløer) i specielt irsk og amerikansk folkemusik (bluegrass).
	6-strenget banjo er stemt som en guitar: E'-A'-D-G-H-e. Den benyttes mest af guitarister, som ikke gider lære at spille banjo!
	8-strenget banjo eller mandolinbanjo har en kortere hals og er stemt med parvis ens strenge i kvint-intervaller: GG-dd-aa-ee (som en violin). Den spilles med plekter som en mandolin. Melodispil kan udføres med tremolo på dobbeltstrengene.

Min banjo

Min egen banjo er en 4-strenget tenorbanjo, model Sierra fra Deering Banjo Company, CA. Deering havde desværre kun et billede af den tilsvarende 5-strengede model (yderst til højre). Den 4-strengede (med afslappet ejermand) kan ses på det lille billede nedenfor. Klik på billederne for at se større formater.

Banjoens omdømme

Tonearten er den samme på alle sprog:

Banjoen bliver som harmonikaen ofte underkendt og latterliggjort i de finere musikalske kredse. Associationen til gårdsanger er alt for nærliggende! Mens de nyankomne ved Skt. Peters port får udleveret en harpe, forestiller man sig i musikerkredse Fandens rekrutter udstyret med en harmonika eller en banjo. Sandsynligvis har banjospillerne det sjovere end harpenisterne!

Hvis det på nogen måde kan forbedre banjoens omdømme, må opmærksomheden henledes på, at banjoen (i modsætning til harmonikaen?) i adskillige tilfælde indgår i den seriøse operalitteratur - i Scott Joplins "A Guest of Honour" og "Treemonisha", i Puccinis "La fanciulla del West" (Pigen fra Vesten), i George Gershwins "Porgy and Bess" (I've got plenty of nothing) og i Kurt Weills "Laser og Pjalter", "Mahagonny", samt "Berliner Requiem". Desuden har banjovirtuosen og Grammy-vinderen Béla Fleck komponeret en banjokoncert (uropførelse 22. september 2011 med Nashville Symphony Orchestra).

Tegninger af Gary Larson:

Banjoen lægges tilsyneladende også for had blandt bjergbestigere (værre end den berygtede "afskyelige snemand"?):

- og blandt almindelige parkgæster (Philip Stein Jönssons "Simple striber" i Politiken 8. juni 2003):

Til gengæld ser banjolyden ud til at tiltrække visse andre væsener:

Dansk tekst i Politikens Wulffmorgenthaler-rubrik 11. april 2004:
Tapirer fra alle verdenshjørner følte sig uimodståeligt draget af den klagende,
blues-inspirerede sound af gamle Charlys banjospil.

Banjovitser

3 stjerner (***) gives for banjovitser, der på ærlig og kærlig vis siger noget om det pragtfulde instrument eller dets lige så pragtfulde udøvere.

2 stjerner (**) gives for banjovitser, der giver udtryk for en sund (blandt alle musikere vidt udbredt) instrumentchauvinisme .. men som lige så godt kunne have handlet om (anden-)violiner, bratcher, blokfløjter eller tubaer.

1 stjerne (*) gives for banjovitser, der går efter manden snarere end bolden, og som ligner bevidstløse oversættelser af århusianer-, molbo-, svensker- eller polakhistorier.

Ind imellem havde et par af Politikens egne tegnere deres ironiske kommentarer til de mange banjovitser.

26. oktober 1998**:
Hvad skal man gøre, hvis man kommer til køre over en banjo?
Man bakker lidt, kører lidt frem, bakker lidt, kører lidt frem, bakker lidt osv.

27. oktober 1998***:
Hvad er forskellen på en banjo og en trampolin?
Man skal tage skoene af, når man hopper på en trampolin.

28. oktober 1998***:
Der er intet bedre end lyden af en banjo.
Det skulle da lige være lyden af en kylling fanget i en støvsuger.

29. oktober 1998*:
Hvad siger man til en banjospiller i jakkesæt?
Vil den anklagede rejse sig!

30. oktober 1998*:
Hvordan får man glimtet frem i en banjospillers øjne?
Man lyser ham i ørerne med en lommelygte.

31. oktober 1998*:
Hvorfor leger banjospillere aldrig skjul?
Der er ikke nogen, der vil lede efter dem.

1. november 1998*:
Hvorfor sidder amerikanske banjospillere i timevis og stirrer på en karton med appelsinjuice?
Fordi der bag på kartonen står: Concentrate.

2. november 1998*:
Hvornår kan man se, at et scenegulv er helt lige?
Når banjospilleren savler lige meget ud af begge mundvige.

3. november 1998**:
Hvordan får man to banjospillere til at spille i takt?
Ved at kvæle den ene af dem.

4. november 1998*:
Banjospilleren: "Doktor, vil jeg kunne spille banjo efter operationen?".
Doktoren: "Ja, naturligvis".
Banjospilleren: "Fint. Det har jeg nemlig aldrig kunnet før".

5. november 1998**:
Tilhøreren: "Kan du læse noder?".
Banjospilleren: "Ikke så meget at det ødelægger mit spil".

6. november 1998*:
Har du hørt om de helt nye faldskærme, der er opfundet specielt til banjospillere?
De åbner, når man rammer jorden.

7. november 1998*:
Hvilken af følgende skiller sig ud fra de andre: Herpes, AIDS, mæslinger, banjospillere?
Mæslinger - for dem kan man komme af med.

8. november 1998**:
Hvad er ligheden mellem en banjosolo og for tidlig sædafgang?
Man kan mærke begge komme - og man kan ikke gøre noget ved det.

9. november 1998*:
Hvad er forskellen mellem en banjo og en maskinpistol?
Maskinpistolen gentager kun sig selv 40 gange.

11. november 1998*:
Hvordan kan du kende forskel på en flok banjospillere og en klase druer?
Hop op og ned på dem - hvis du får vin ud af det, er det druer.

12. november 1998*:
Tre bygningsarbejdere sidder på taget af et hus og spiser frokost. En af dem er banjospiller.
"Hvis jeg også får en leverpostejmad i min madpakke i morgen, så springer jeg s'gu' ud", siger den ene arbejder.
"Også mig", siger den anden.
"Også mig", siger banjospilleren.
Den næste dag åbner de en for en deres madpakker. Banjospilleren har igen en leverpostejmad med - og må hoppe ud.
"Wow. Stakkels fyr. Hvor var det synd for ham", siger den ene arbejder.
"Nej, ham skal du ikke have medlidenhed med", siger den anden. "Han smører sin madpakke selv".

13. november 1998*:
Hvad er definitionen på en optimist?
En banjospiller med en personsøger.

15. november 1998*:
Har I hørt om banjospilleren, der ikke kunne kende forskel på mølkugler og hestemøg?
Hans klædeskab lugtede mærkeligt, og hans tomater døde.

16. november 1998**:
Mark Twains definition på en gentleman lød:
En gentleman er en mand, der kan spille banjo. Og som lader være.

17. november 1998**:
Hvad er forskellen på en banjo og en kædesav?
Håndtaget.

18. november 1998*:
Doktoren til banjospilleren: "Undersøgelsen viser desværre, at De kun har et halvt år tilbage at leve i".
Banjospilleren: "Det var da frygteligt. Er der slet ikke noget, jeg kan gøre for at forlænge den sidste tid?".
Doktoren: "Det eneste, jeg kan foreslå, er at flytte sammen med en anden banjospiller - så føles tiden dobbelt så lang!".

19. november 1998*:
Hvad er det for en sætning, man aldrig vil høre en banjospiller sige?
"Se, derovre står min Porsche!".

20. november 1998*:
Hvad er forskellen på en død slange på vejen og en død banjospiller på vejen?
Der er bremsespor foran slangen.

21. november 1998**:
Hvad er ligheden mellem en banjospiller og et lyn?
Ingen af dem rammer samme sted to gange.

22. november 1998**:
Hvordan får man en banjospiller til at holde op med at spille?
Sæt nogle noder foran ham.

23. november 1998**:
Hvor højt kan en banjo nå?
Omkring 12 meter, hvis man kaster hårdt nok.

24. november 1998* (sidste banjovits):
Hvor mange banjovitser findes der?
Tre, de andre er sande!

Politiken har nok ikke haft plads til følgende lidt længere historie**:
En mand ser i et marskandiservindue en udstoppet rotte og bestemmer sig for, at den må han have - uanset pris. For et anseligt beløb køber han rotten af marskandiseren og begiver sig glad hjemad gennem byen. Undervejs ser han sig pludselig forfulgt af en levende rotte, som tilsyneladende har fattet stærk interesse for hans nyerhvervelse. Der kommer flere og flere rotter til, og vor ven føler sig efterhånden truet og sætter i løb ned mod havnen. Her ser han ingen anden udvej end at kaste den dyrekøbte udstoppede rotte langt ud i havnebassinet. Alle de levende rotter springer straks efter den og drukner som lemminger.
Så går der et lys op for manden! Han går direkte tilbage til marskandiseren, smækker butiksdøren op og råber begejstret:
"De har vel ikke også en banjo?".

Charles Schulz: Radiserne (Politiken, januar 2000)

Jakob Martin Strid: STRID (Politiken, 28. september 2000, i anledning af EURO-afstemningen)

Efter krigen mod terror**:
En banjospiller bliver standset med sin instrumentkuffert i lufthavnens security check med et spørgsmål om kuffertens indhold. Banjospilleren svarer provokerende, at det er en maskinpistol. Han slippes straks igennem med bemærkningen: "Puha, jeg troede lige, at det var en banjo!"

Banjo under juletræet?

Den ironiske distance til banjoer, banjospil og banjospillere kan sagtens være kombineret med en ægte kærlighed til instrumentet. Frederiksborg Amts Avis bragte den 30. december 2009 den viste "Dagens Julius" med følgende tekst: Tro det eller ej, men flere steder lå der faktisk en banjo under juletræet. Man kunne spekulere lidt på baggrunden for banjotegningen: Er banjoen en hadegave fra en nabo? Bliver modtageren glad eller skuffet? Eller er det en far med ryggen til, der har sat sin søn i skammekrog med julegaven? Direkte adspurgt svarer bladtegneren Jens Julius Hansen den 4. januar 2010: Det er jo ikke helt tilfældigt at jeg har tegnet en banjo ind i skuret. Jeg spiller selv 5-strenget clawhammer banjo, eller forsøger på det. Jeg har spillet folkemusik i de sidste 35 år, men næsten kun violin. Så derfor er der en gang imellem både violiner, banjoer osv. tegnet ind i mine tegninger. ... Se og hør Jens Julius Hansen på YouTube med violin - og masser af banjo omkring sig!

Banjohavenisser

Viasat benyttede i en reklamekampagne i 2009 et par havenisser som hovedaktører - i kampagnens tv-indslag naturligvis animerede. Banjonissen havde selvfølgelig rollen som en dummepeter, der ikke kan se Viasat-kanalerne. Banjonissen og hans kløgtigere(?) fætter med kosten blev op til julen 2009 materialiseret i flere størrelser og solgt som nogle af årets populæreste havenisser i varehuse landet over. Ved en juleudstilling i Politikens forhal debuterede Politikens håndtegner Roald Als den 1. december 2009 som skulptør med sin helt specielle udgave af banjonissen: Statsminister Lars Løkke Rasmussen som gårdsanger (Gi' en skærv til bankpakke 3!).
En af de gamle nisser herunder er måske en "wannabe-banjonisse" (mandolin?).

Politiken, 24. november 1998:

Grin bare

Musikernes interne yndlingsmobberi, banjovitserne, preller af på Freddy Fraek.
Han spiller stadig dagligt på det genstridige instrument.

Af Flemming Christiansen

Et udspændt skind fra en svinemave, fire metalstrenge og et metalstativ. Serienummer 19135. Kun lavet i cirka 160 eksemplarer. Fabrikeret i Philadelphia i USA omkring århundredeskiftet - for 100 år siden. En ren raritet.
  Kort sagt: En ægte banjo.
  En S.S. Stewart fra dengang, der blev lavet rigtig 'negermusik'.
  "Det her er sager", som Freddy 'Fraek' siger, mens han pakker klenodiet ud og rammer en streng - plonk!
  Freddy 'Fraek' har ikke ladet sig så ud af Politikens månedlange hetz - et par dusin banjovitser er det blevet til i forbindelse med artikelserien om humor.

Tålsomt gemyt
"Herregud, banjovitser er bare musikernes Århusvitser, der er ændret, så det går ud over banjoen. Det kan vi banjofolk godt tåle. Vi er jo i forvejen en slags underground", griner Freddy 'Fraek'.
  Engang kendt med tilnavnet 'Fræk', hvor han turede landet rundt med højt humør, blød kasket, banjo og det ret specielle kazoo-blæseinstrument. Siden har han for længst ændret mellemnavnet til 'Fraek', for nu er han international skulptur- og rumkunstner med udstillinger i mange forskellige lande - ofte sammen med hustruen Gun Gordillo.
  Men banjoen trakterer Freddy stadig. Dagligt.
  "Man skal holde fingrene i gang", siger han.

Apotekerklang
Banjoen - et højtlydende instrument som engang blev brugt af omrejsende amerikanske apotekere, når de skulle lokke kunderne til for at købe eliksir og piller. Lyden fra den er distinkt, kort og hård. Uden efterklang. Ikke umiddelbart et kælent instrument.
  Måske er det derfor, der findes så mange banjovitser. Men af samme grund elsker Freddy 'Fraek' sit instrument:
  "Den metalliske lyd fascinerer mig. Hjemme hos mine forældre hørte jeg en blå TONO 78-plade med Peter Rasmussens orkester med en foxtrot, hvor der var banjo med. Der var en lille klukkende lyd i rytmen, den dér lyse banjoklang. Stållyden. Senere fik jeg jo en uddannelse inden for stålet og lavede skulpturer i stål. Og senere har jeg lavet grafik, hvor metal og syre er en del af materialerne".
  "Det er alt sammen genstridige materialer. Banjoen er ikke et instrument, der bare åbner sig for enhver. Men jeg har befundet mig godt ved, at det var lidt svært".

God til at skabe ro
Freddy 'Fraek' er helt klar over, at banjoen er det instrument, som musikere mest ynder at joke om.
  "Når jeg siger til folk, at banjo er det, jeg er allerbedst til - så bliver der helt stille. Nogle får travlt med at finde et vindue, de kan glo ud ad. Hahaha".
  "Måske stammer det fra den tid, da jazzen brød igennem. Mange kunne ikke lide negermusikken, og banjoen blev en slags symbol på negeren som dummepeter".
  "Nogle af de sorte musikere lod sig også bruge som pauseklovner med banjo, og de spillede mere negre, end de var", forklarer han.
  Freddy 'Fraek' oplevede ikke selv som musiker mobberiet af banjoen. Måske fordi han undervejs trods alt viste, at han også kunne spille andre instrumenter - bas og trombone f.eks.
  "Og da jeg startede som solist på banjoen, kan man sige, at jeg selv skabte et behov. Og selv dækkede det. Hahaha".

Også til sprød blues
Banjoen er mest kendt fra happyjazz. Her skynder Freddy 'Fraek' sig at understrege, at traditionel jazzmusik skam slet ikke er så primitiv, som nogle påstår. Den er faktisk kompliceret at spille - som hans banjo-forbilleder Gus Canon og Papa Charlie Jackson gjorde det i 1920'erne.
  Og så giver han eksempler på, hvad banjoen også kan: En sprød, slæbende blues. Og en blid komposition af Thelonius Monk.
  Freddy 'Fraek' er nok den første i verden, der skriver Monks både komplicerede og minimalistiske jazz om til banjobrug.
  "Med Monks musik prøver jeg noget nyt - noget med en melankolsk undertone, hvor hans minimalistiske anslag på klaveret kommer til at stå meget rent. Men det er sværere end en voksen-krydsogtværs!"
  Nogle siger, at der laves banjovitser, fordi banjoen er så glad, og banjospillere bedst kan tåle at blive mobbet?
  "Nej, jeg tror ikke, musikervitser tager hensyn til, hvem der kan tåle mest. Hahaha. Nejnejnej, det tror jeg sgu ikke".

Banjoboom?

Politiken bragte øverst på forsiden af lørdagsavisen den 29. oktober 2011 et stort billede af en drømmende ung kvindelig banjospiller. Billedet henviste til en helsides artikel i kultursektionen om et boom i salget af banjoer og andre mærkelige strengeinstrumenter. Klik på billedet for at se stort format. Se et billede af artiklen i avisens papirudgave ("Et ærligt og ukompliceret liv med banjo"). Se et mere læseligt pdf-print af artiklens netudgave ("De hårde tider får folk til at gribe banjoen"). Politiken havde fået instrumentkæden 4Sound til at opgøre udviklingen i deres salg over de sidste fem år i forskellige kategorier: Studieudstyr +50%. Guitarer +90%. Andre strengeinstrumenter (banjo, mandolin, dobro, ukulele) +244%.

Banjolinks og banjolyd

Nej, Woodstock! En kolofon er ikke et musikinstrument!	??

Siden oprettet 1. december 1998

Seneste opdatering: 30. marts 2015 Lars Drud Nielsen

Besøgende siden 7. december 2009: